Basso Racing er meget mere end bare Benjamin Basso på en speedwaycykel. Det er et stærkt netværk, hvor der skabes værdi, unikke oplevelser og muligheder for at udvikle nye relationer.
Her mødes beslutningstagere, der deler en passion for fart og forretning – et fællesskab, hvor netværk bliver til samarbejde, og hvor oplevelserne rækker langt ud over speedwaybanen.
Mit navn er Benjamin Basso, jeg er 23 år, og speedway er min store passion! Siden jeg som syvårig satte mig op på en speedwaycykel for første gang, har sporten været en del af mit liv.
Da jeg fik min HHX-studenterhue, var der ingen tvivl – jeg ville gøre min passion til min karriere. Siden da har jeg dedikeret mit liv til speedway og arbejder hver dag for at nå toppen.
Speedway er ikke bare min passion – det er mit fuldtidsjob. Og netop derfor har min dedikation til sporten aldrig været større.
Jeg arbejder målrettet på at blive den bedste udgave af mig selv – både på og uden for banen. Det kræver, at jeg altid er i topform, både fysisk og mentalt. Derfor træner jeg kondition dagligt og styrketræner tre gange om ugen for at sikre, at min krop altid er 100 % klar til at præstere.
Men det fysiske er kun én del af ligningen. Mit samarbejde med min mentale coach, Bo Staalsat, hjælper mig med at holde fokus og bevare roen, når presset er størst. Min største styrke er min vindermentalitet – den driver mig til konstant at presse mig selv til det yderste.
Jeg går altid efter sejren – uanset om det er et spil kort ved køkkenbordet eller verdensmesterskabet i speedway. Jeg tror på, at jeg kan gå hele vejen. Gør du?
Benjamin er bosat i Gdańsk, Polen – ikke kun fordi han i 2025 skal køre for byens speedwayhold, men også fordi Polen er speedways hjemland.
Her er sporten størst, konkurrencen hårdest, og mulighederne for at udvikle sig som kører optimale.
For at opnå maksimal træning og samtidig minimere rejsetiden har Benjamin valgt at bosætte sig i Gdańsk.
Det giver ham de bedste forudsætninger for at fokusere 100 % på sin karriere og altid være i topform, når han stiller op til løb.
Følg med i vores kommende events og oplevelser